Cupping Terapi

Denne behandlingsform er yderst effektiv til en lang række lidelser.

Cupping Terapi har rødder i kinesisk medicin, men bruges i mange lande, og er nu så småt også ved at finde sit indtog i Danmark. Cupping Terapi stimulerer og styrker immunforsvaret, øger blodgennemstrømningen i bindevæv, led og muskler og frigiver affaldsstoffer fra bindevævet.

Cuppen placeres på kroppen (typisk ryg) eller der hvor der er smerteområder f.eks. ved knæ, albuer o.a. Der skabes et vakuum, og den underliggende hud suges op i cuppen.

Man kan også vælge en Cupping massage, hvor man skaber et vakuum og masserer med Cupperne.

Cupping Terapi anvendes bl.a. ved:

  • Smerter i lænden, skulder, nakke, knæ og arme
  • Iskias problemer
  • Hovedpine
  • Ødemer
  • Appelsinhud
  • Ideel til sportsfolk; tager smerter og fjerner affaldsstoffer i forbindelse med syreophobning

 

Og selv om man ikke har smerter, kan man alligevel godt få god gavn af terapien. Jeg har selv lagt ryg til, og blev overrasket over den effekt Cupping Terapi giver. Efter Cupping Terapi føler man en utrolig lettelse, og jeg kan kun anbefale en sådan behandling.

Der vil typisk opstå mærker efter Cupperne, men de forsvinder igen efter 4-7 dage og er ikke farlige.

Det siges, at 15 minutters Cupping svarer til 1,5 – 2 timers massage med hænder.

Den ultimative behandling er 5 behandlinger inden for ca. 20 dage. En behandling tager typisk mellem 20-30 minutter.

Dog er der undtagelser. Jeg behandler IKKE gravide og personer i kræftbehandling.

 

Undervist i Cupping Terapiaf Mustafa Ceran fra ”Akuzomas”

Cupping Massage

Cupping Massage anbefales til dig med ømme muskler, hovedpine og nakkesmerter.

Du får 10 minutters massage, hvor jeg masserer med Cupperne. Derefter ligger du ca. 15 minutter med Cupperne, hvor affaldsstoffer bliver renset ud.

Hvis du lider af f.eks. hovedpine eller nakkesmerter, kan du vælge at få en nakke massage, og derefter få en Cupping Terapi. 

Du får skræddersyet lige netop den behandling du har brug for.

Mange spørger, om det gør ondt. Det ser måske lidt voldsomt ud, men det er kun i starten det kan nive lidt. 

Citat fra en kunde, der ofte får Cupping massage: "Det er en fornøjelig tortur".

Cupping Terapi for par

Man kan også booke tid til Cupping Terapi for par.

Inviter kæreste, kone, mand, ven eller veninde. En oplagt mulighed for en god oplevelse.

Cupping Terapi afhjælper spændinger i nakke, skulder, ryg mm. Så som ekstra bonus, går i herfra med masser af velvære i kroppen.

Del siden